Trafikpolitik
Trafikpolitik for Engsig Børnehave


Hvorfor en trafikpolitik
 
Kredsrådet for Syd- og Sønderjyllands politi har som led i det færdselsforebyggende arbejde besluttet, at alle dag-institutioner i Syd- og Sønderjylland skal have en trafikpolitik. Baggrunden for denne beslutning er, at børn og unge i Syd- og Sønderjylland har været overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne. Målet er derfor, på et så tidligt tidspunkt som muligt at grundlægge gode trafikvaner hos børn og unge.
 
Denne trafikpolitik danner grundlag for institutionens arbejde med trafiktræning og trafiksikkerhed i forhold til institutionens børnegruppe.
 
Vi vil arbejde for, at alle børn i daginstitutionen får gode forudsætninger og muligheder for sammen med ansvarsbevidste voksne at færdes sikkert i trafikken. Dette gælder både i institutionens dagligdag, i forbindelse med ture samt ved særlige begivenheder i institutionens åbningstid.
 
Det er primært forældrenes ansvar at lære deres barn om trafiksikkerhed, både til fods, på cykel og i bil. I
daginstitutionen har vi dog et medansvar, idet børnene tilbringer en stor del af deres tid hos os samtidig med, at vi jævnligt færdes i nærmiljøet uden for institutionens område.
 
Vi anerkender, at voksne trafikanter er rollemodeller for børnene. Derfor vil daginstitutionen arbejde for, at de ansatte lever op til denne rolle, og samtidig forsøger at informere forældrene om deres rolle i forhold til børnenes trafiksikkerhed.
 
 
 
Begrundelse for udarbejdelse af denne trafikpolitik
 

  • Børnene skal i løbet af opholdet i daginstitutionen udvikle deres opmærksomhed, kendskab og evne til at færdes trygt og sikkert i trafikken.
 
  • Der er trængsel på parkeringspladserne, og et lille barn kan nemt blive overset blandt bilerne.
 
  • Der er et samarbejde om trafiksikkerhed mellem daginstitutioner, kommune, kredsrådet i Syd og Sønderjylland, politiet og Sikker trafik
 
 

 
Daginstitutionens trafikregler for ture ud af huset
 
  • Ved trafikerede veje holder børnene enten en voksen eller et andet barn i hånden.
  • Børn og voksne skal stoppe ved vejkryds.
  • Der benyttes altid fodgængerfelt, når der er et i nærheden.
  • Når der ikke er fodgængerfelt, går vi lige over vejen.
  • De voksne skal kigge sig for og italesætte at de kigger – til venstre, til højre, til venstre igen – således at børnenes opmærksomhed henledes herpå, samt at de efterhånden selv begynder at kigge med.
  • Børnene øves i hvad rød og grøn mand ved trafiklys betyder.
  • Såfremt et trafiklys bliver rødt, og gruppen af børn og voksne er midt i fodgængerfeltet, fortsætter (såfremt det er hensigtsmæssigt) hele gruppen over vejen.
  • Generelt italesættes det, hvordan vi færdes i trafikken undervejs, således det bliver en naturlig del af turen.
  • Forældre skal ved barnets start give samtykke til, at barnet må tage med på tur i hhv. offentlig bus (bybus), taxa, institutionens egen bus og/eller i bus med lejet fører.
  • Alle børn og voksne går ind og ud af samme dør i bussen. Når bussen forlades, går en voksen først ud og tager imod børnene, og en voksen går som den sidste ud og sikrer samtidig, at alle børn er med. Børnene tælles umiddelbart efter alle er kommet ud.
  • Når der benyttes bus med fører, er der seler til alle børn.
  • På ture ud af huset sikrer det faste personale sig, at vi som voksne fordeler os hensigtsmæssigt blandt børnene.
 
 
 
Hvordan daginstitutionen ellers arbejder med trafiksikkerhed
 
  • Når børnene kører på cykler, gocarts m.m. på legepladsen, taler vi med børnene om at se sig for, stoppe op eller at køre udenom andre børn og voksne, således de ad den vej lærer at orientere sig og tage hensyn til andre ”trafikanter”.
  • Når vi er på ture, taler vi eks. om trafiklys, farver på biler, store/små biler, cyklister, fodgængere, om en bil kører hurtigt eller langsomt, og om de parkerede biler. Dette gør vi for ad den vej at understøtte børnenes begyndende opmærksomhed i forhold til det, der sker i trafikken.
 

Opfordring til forældrene
 
  • Forældrene er rollemodeller, og har det primære ansvar for, at barnet lærer at færdes trygt og sikkert i trafikken.
  • Hvis forældrene kører meget i bil, anbefaler vi, at forældrene med jævne mellemrum sørger for at gå eller cykle ture med barnet. Derved oparbejdes allerede i en tidlig alder barnets naturlige fornemmelse for trafiksikkerhed.
  • Det kan være en god idé, at forældrene monterer cykellygter på barnets cykel, også selv om barnet kører på fortovet.
  • Når børn færdes på en parkeringsplads, er de meget svære at se bag de parkerede biler. Forældrene opfordres derfor til at lære dem gode og sikre vaner. F.eks. at holde i hånd, at gå stille og roligt, at bruge både øjne og ører til at orientere sig med og, ikke mindst, at rette opmærksomheden mod de parkerede biler, der skal til at køre.
  • Forældre opfordres til, altid at parkere korrekt.
  • Forældre opfordres til at slukke motoren, når bilen holder parkeret. Hvorfor en trafikpolitik
     
    Kredsrådet for Syd- og Sønderjyllands politi har som led i det færdselsforebyggende arbejde besluttet, at alle dag-institutioner i Syd- og Sønderjylland skal have en trafikpolitik. Baggrunden for denne beslutning er, at børn og unge i Syd- og Sønderjylland har været overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne. Målet er derfor, på et så tidligt tidspunkt som muligt at grundlægge gode trafikvaner hos børn og unge.
     
    Denne trafikpolitik danner grundlag for institutionens arbejde med trafiktræning og trafiksikkerhed i forhold til institutionens børnegruppe.
     
    Vi vil arbejde for, at alle børn i daginstitutionen får gode forudsætninger og muligheder for sammen med ansvarsbevidste voksne at færdes sikkert i trafikken. Dette gælder både i institutionens dagligdag, i forbindelse med ture samt ved særlige begivenheder i institutionens åbningstid.
     
    Det er primært forældrenes ansvar at lære deres barn om trafiksikkerhed, både til fods, på cykel og i bil. I
    daginstitutionen har vi dog et medansvar, idet børnene tilbringer en stor del af deres tid hos os samtidig med, at vi jævnligt færdes i nærmiljøet uden for institutionens område.
     
    Vi anerkender, at voksne trafikanter er rollemodeller for børnene. Derfor vil daginstitutionen arbejde for, at de ansatte lever op til denne rolle, og samtidig forsøger at informere forældrene om deres rolle i forhold til børnenes trafiksikkerhed.
Engsig Børnehave, Engsig 2-4, 6200 Aabenraa, 74 62 25 77